








Vi er rigtig glade for resultatet af det renoveringsarbejde, der er blevet lavet i dette efterår. Det giver os en fornemmelse af, at det bliver virkelig godt, det vi arbejder hen imod.
Vi kan ikke takke nok for al den opbakning, der er fra alle I frivillige til at hjælpe med alt forefaldende arbejde – trods de til tider meget korte frister😊 Det er virkelig imponerende, og vi kan slet ikke nå i mål uden den ihærdighed💪🏻💪🏻💪🏻👏🏻👏🏻👏🏻👏🏻.
I starten af januar 2020 sendes ansøgninger afsted til Nordea Fonden og Mærsk Fonden. Her er ingen ansøgningsfrist ,men der er en behandlingstid på 4-6 måneder, så vi forventer at have svar senest i august 2019. Tilbagemeldingen fra projektet “Mødestedet” (Lokaleanlægsfonden og Realdania), som vi fik afslag på, er, at vi har et utrolig spændende projekt, og at ansøgningen var meget velskrevet. Det er rigtig rart at vide, når vi skal søge andre fonde🤓
Vi leder også efter mindre fonde at søge ift. midler til at få malet bænkene i den lille sal – et stykke malerarbejde, der forventes at strække sig over 6 uger.
Desuden forventer vi at søge kommunens pulje med tilskud til bygningsfornyelse og bygningsforbedring, så vi får kvisten på forsamlingshuset fuget om og nye sålbænke ved de sidste vinduer. Her er ansøgningsfrist 28. februar 2020.
Vores egen lokale indsamling kører også fortsat. Vi er jo nået op på imponerende 2,3 mill. kr. 💪🏻💪🏻. Ønsker man at give bidrag i indeværende år og få fradrag for det, gøres det nemt via gaveindsamlingen her: https://gaveindsamling.dgi.dk/DetailedView.aspx?nr=G00071
Læs evt. mere om muligheder for at give bidrag her: http://hojmarkweb.dk/skattefradrag-ved-privatstoette/
http://hojmarkweb.dk/sponsortilsagn/
Spørgsmål vedr. indsamlingen kan rettes til Niels Dejgaard på hojmarksamlingshus@gmail.com
Med stor tak for støtten og hjælpen i året, der er gået, ønskes I alle en rigtig glædelig jul og godt nytår.
Mange hilsner fra Styregruppen, Højmark Samlingshus

PILEN PÅ INDSAMLINGSSØJLEN HAR RYKKET SIG IGEN 💪🏻💪🏻👏🏻👏🏻👏🏻👏🏻🥂🥂👍🏻🌞🌞🌞🌞
NYT OM PROJEKT HØJMARK SAMLINGSHUS
Indsamlingen til Projekt Højmark Samlingshus er nu nået op på hele 2.300.000 kr. Kæmpe stor tak til alle jer der støtter
Et projekt, som dette sker ikke bare sådan lige over nat, må vi sande. Det kræver tålmodighed at få koordineret søgning af fonde mv. men der sker hele tiden små ting, som efterhånden bliver lidt større ting,
SÅ DERFOR VIL VI GERNE INVITERE
ALLE INTERESSEREDE TIL
STATUSMØDE D. 13.8 KL. 19.00 I FORSAMLINGSHUSET
VEL MØDT
HILSEN STYREGRUPPEN
Nyt fra Projekt Højmark Samlingshus:
Styregruppen mødes fortsat hver mandag, og de sidste uger er gået med planlægning af de næste skridt ift. søgning af fonde:
Vi har søgt nogle små fonde.
Vi har søgt kr. 500.000 ved kommunens kultur- og fritidsudvalgets anlægspulje. Vi får svar sidst i april 2019.
Vores lokalindsamling er på knap 2 mill. kr., og fordi vi har rejst så mange penge lokalt allerede nu, er vi også i gang med at søge flere store fonde – Lokale- og anlægsfonden samt RealDania.
Herudover har vi har holdt møde med arkitekt Claus Bødtker, så vi kan få aktiveret millionen fra Grøn Ordning (vindmøllepengene) her i 2019.
Har man spørgsmål, forslag mv. står vi gerne til rådighed.
Vh. Styregruppen
Leif Kappel, Pernille Rohde, Niels Dejgaard, Jens Grimstrup, Aage Hindhede, Anders Rosholm og Andrea Jørgensen

VI MØDES PÅ SMED ERIKSENS PLADS
I MORGEN ONSDAG D. 30.1.19 KL. 16.15
Hej Højmark og alle jer som støtter Højmark Samlingshus
I morgen vil vi gerne invitere alle jer fra Højmark og alle jer, som interesserer jer for Projekt Højmark Samlingshus, fordi der skal vi have pilen på vores indsamlingssøjle et ordentlig nøk opad.
Der kommer en journalist og en fotograf fra Dagbladet, så derfor vil vi gerne samle så mange som muligt og vise, hvor meget vi støtter op om vores projekt.
VI SES I MORGEN!
Styregruppen bag Projekt Højmark Samlingshus
NYT FRA STYREGRUPPEN I PROJEKT HØJMARK SAMLINGSHUS
Status på vores lokalindsamling kom i 2018 (på bare seks uger) op på hele kr. 1.500.000 – det er jo intet mindre end imponerende💪💪💪
Desuden har vi mundtlige tilsagn fra en del private, som også ønsker at bidrage, men som endnu ikke har afleveret deres seddel – det kan selvfølgelig nås endnu. Hertil kommer en hel del virksomheder, som først vil få besøg af vores indsamlere her i starten af 2019. Vi mener at have rigtig god grund til at være MEGET optimistiske i forhold til at nå de kr. 3.000.000😉
Som en del måske allerede har set, er der blevet sat en indsamlingssøjle op ved hallen. En lignende vil komme op på Smed Eriksens plads, så man vil begge steder i byen kunne følge pilens tur op af søjlen.
Januar byder på en del aktivet i forhold til projektet:
På onsdag i næste uge holder styregruppen møde med vores fundraiser Rasmus. Det er utrolig positivt, at vi allerede nu, kan blive aktive ift. at søge fonde. Vi glæder os rigtig meget til at komme videre med den del.
Mandag d. 21.1 holder styregruppen møde med borgmester Hans Østergaard samt formand for Kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg. De er begge meget interesseret i at høre om vores visioner og projektet, så der vil være skruet helt op for charmen den aften, så kommunen forhåbentlig tilgodeser projektet med et fint beløb🤓🤓
Samme aften inviteres alle indsamlere til et opsamlingsmøde, så vi sikrer, at vi har været hele vejen rundt. Der vil efterfølgende blive et opsamlingsheat, så de sidste, der har lyst til at bidrage til projektet, har mulighed for at aflevere en seddel på tilsagn eller fuldmagt, og/eller seddel på de frivillige timer, man har tid og lyst til at bidrage med.
Det var vist alt for nu.
MVH.
STYREGRUPPEN FOR PROJEKT HØJMARK SAMLINGSHUS
VI HAR GJORT DET FØR, OG VI GØR DET IGEN 😉
Efter 2 uger har indsamlerne været rundt ved knap 1/4 af de private husstande og virksomheder, og det går rigtig godt.
På denne korte tid er der allerede indsamlet kr. 800.000. Hertil kommer et betydeligt bidrag fra LJM.
…
Indsamlerne oplever at blive rigtig godt modtaget, og at der er stor interesse for projektet, hvilket er utrolig positivt, men det betyder også, at det tager tid at komme rundt.
Såååå hvis du ikke har haft besøg endnu, kommer indsamlerne snart forbi dig også. 😉
Der vil komme løbende opdateringer på indsamlingen på både Facebook og Højmarkweb.dk. Herudover vil der i løbet af kort tid blive sat indsamlingssøjler op ved hhv. hallen og på “Smed Eriksens Plads”, så indsamlingen kan følges her også.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at maile til hojmarksamlingshus@gmail.com
Fra Styregruppen for Projekt Højmark Samlingshus

Ved private bidrag som betragtes som gave, kan man få skattefradrag (ligningsmæssigt fradrag).
Denne mulighed opnås ved at indbetale på gaveindsamling.dgi.dk under titlen “Højmark Samlingshus” eller ved at udfylde en fuldmagtsseddel.
Ved udfyldelse af en fuldmagtsseddel (se under fanen “Privat bidrag”), vil dit støttebeløb blive hævet fra din konto og indsat på Projekt Højmark Samlingshus’ støttekonto. Styregruppen vil stå for at overføre beløbet til projektets gaveindsamling under DGI ved årets udgang. DGI indberetter ved årets udgang til skat.
Styregruppen anbefaler at bruge gaveindsamlingen gennem DGI:
https://gaveindsamling.dgi.dk/DetailedView.aspx?nr=G00071
Ligningsmæssigt personligt fradrag i 2018:
27,05% af støttebeløbet. Max fradrag: 4.301 kr. pr. år ved bidrag på 15.900 kr. pr. år
Ligningsmæssigt personligt fradrag i 2019:
26% af støttebeløbet. Max. fradrag: 4.240 kr. pr. år ved bidrag på 16.300 kr. pr. år.
Større beløb end hhv. 15.900 kr. og 16.300 kr. kan med fordel fordeles ud over flere år, og hermed kan opnås fradrag i flere år