Sanne Vendelbo Andersen

Jeg kom til Højmark i foråret 2004, måske nok ikke helt frivilligt, men selvom det ikke skete frivilligt, har jeg ikke en eneste dag fortrudt flytningen.
Jeg er oprindeligt fra Ringkøbing. Her tilbragte jeg mine børne- og ungdomsår. Det var en skøn tid med uddannelse, arbejde og håndbold.
I slutningen af 1990’erne flyttede jeg til Skjern, hvor jeg også spillede en del håndbold. Jeg fik arbejde på Vestas i Lem, og da min daværende kæreste også arbejde på Vestas i Lem, valgte vi at bygge hus i Lem.
I 2001 kom vores søn Anders til verden, men desværre holdt kærligheden ikke. Vi solgte huset, og sammen med Anders flyttede jeg ind i et lille rækkehus i Lem. For mig var trygheden omkring Anders meget vigtig, så derfor valgte jeg at blive boende i Lem, fremfor evt. at flytte til Ringkøbing.
I 2003 mødte jeg Bjarne, som er landmand. Han kom fra Højmark, og da han, på grund af hans erhverv, ikke sådan lige kunne flyttes, valgte jeg, at flytte ca. 5 km nordøst på til Højmark.
Højmark, tænkte jeg, hvad skal jeg dog lave der, men det blev ikke noget problem. Jeg startede ud med lidt blomsterbinding, og derfra gik det bare derud af.

Anders gik stadig i børnehaven i Lem, men da så Signe kom til verden i 2005, og hun senere på året starede i dagplejen i Højmark, valgte vi at flytte Anders til Børnehuset i Højmark, så han på den måde, kunne nå at lære sine kommende klassekammerater at kende.
I 2010 kom Martha til verden. I 2011 starede hun i privat dagpleje hos Hanne Madsen, Signe var netop startet i 0. klasse og Anders i 4. klasse på Højmark Skole.

Jeg er nu aktiv i foreningslivet, og har igennem flere år trænet lidt børnehåndbold, dog lidt on/off. Børnene gør også brug af de tilbud som er i byen.
Børnene har nogle fantastiske klassekammerater på skolen, som heldigvis ikke er større end at alle kender alle. Her kender skoleinspektøren alle elevernes navne.
Her i Højmark har hverken Anders eller Signe været utrygge ved skiftet fra børnehave til skole. Årsagen skyldes, tror jeg, at børnehave og skole ligger så tæt på hinanden. Det er ikke mere aflukket, end at børnene i børnehaven kan stå og kigge OVER stakittet, og på den måde følge med i hvad de store børn på skolen laver.
Førskolebørnene vænnes, via ugenlige besøg på skolen, til hvordan dagligdagen på skolen er.
Så alt i alt, har det bare været utorligt positivt at flytte til Højmark, og så er det jo også skønt at alle i byen, iflg. min mening, er ret imødekommende.

I dagligdagen tager både Bjarne og jeg del i Højmarks virken. Bjarne går til spinning, han cykler, hjælper til banko og sidder som formand i Højmark Hallens bestyrelse.
Jeg selv løber lidt, prøver med lidt zumba, power fitness og nu også bokwa.
Jeg sidder i bestyrelsen ved Højmark Børnehus og i Højmark Kultur- & Fællesskab. Jeg hjæper med jævne mellemrum til banko og i den lokale Juniorklub (aftenklub for 4.-7. kl.).