07-01-19 NYT FRA STYREGRUPPEN I PROJEKT HØJMARK SAMLINGSHUS

NYT FRA STYREGRUPPEN I PROJEKT HØJMARK SAMLINGSHUS

Status på vores lokalindsamling kom i 2018 (på bare seks uger) op på hele kr. 1.500.000 – det er jo intet mindre end imponerende💪💪💪

Desuden har vi mundtlige tilsagn fra en del private, som også ønsker at bidrage, men som endnu ikke har afleveret deres seddel – det kan selvfølgelig nås endnu. Hertil kommer en hel del virksomheder, som først vil få besøg af vores indsamlere her i starten af 2019. Vi mener at have rigtig god grund til at være MEGET optimistiske i forhold til at nå de kr. 3.000.000😉

Som en del måske allerede har set, er der blevet sat en indsamlingssøjle op ved hallen. En lignende vil komme op på Smed Eriksens plads, så man vil begge steder i byen kunne følge pilens tur op af søjlen.

Januar byder på en del aktivet i forhold til projektet:

På onsdag i næste uge holder styregruppen møde med vores fundraiser Rasmus. Det er utrolig positivt, at vi allerede nu, kan blive aktive ift. at søge fonde. Vi glæder os rigtig meget til at komme videre med den del.

Mandag d. 21.1 holder styregruppen møde med borgmester Hans Østergaard samt formand for Kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg. De er begge meget interesseret i at høre om vores visioner og projektet, så der vil være skruet helt op for charmen den aften, så kommunen forhåbentlig tilgodeser projektet med et fint beløb🤓🤓

Samme aften inviteres alle indsamlere til et opsamlingsmøde, så vi sikrer, at vi har været hele vejen rundt. Der vil efterfølgende blive et opsamlingsheat, så de sidste, der har lyst til at bidrage til projektet, har mulighed for at aflevere en seddel på tilsagn eller fuldmagt, og/eller seddel på de frivillige timer, man har tid og lyst til at bidrage med.

Det var vist alt for nu.

MVH.

STYREGRUPPEN FOR PROJEKT HØJMARK SAMLINGSHUS

VI HAR GJORT DET FØR, OG VI GØR DET IGEN

VI HAR GJORT DET FØR, OG VI GØR DET IGEN 😉

Efter 2 uger har indsamlerne været rundt ved knap 1/4 af de private husstande og virksomheder, og det går rigtig godt.
På denne korte tid er der allerede indsamlet kr. 800.000. Hertil kommer et betydeligt bidrag fra LJM.

Indsamlerne oplever at blive rigtig godt modtaget, og at der er stor interesse for projektet, hvilket er utrolig positivt, men det betyder også, at det tager tid at komme rundt.
Såååå hvis du ikke har haft besøg endnu, kommer indsamlerne snart forbi dig også. 😉

Der vil komme løbende opdateringer på indsamlingen på både Facebook og Højmarkweb.dk. Herudover vil der i løbet af kort tid blive sat indsamlingssøjler op ved hhv. hallen og på “Smed Eriksens Plads”, så indsamlingen kan følges her også.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at maile til hojmarksamlingshus@gmail.com

Fra Styregruppen for Projekt Højmark Samlingshus