VI HAR GJORT DET FØR, OG VI GØR DET IGEN 😉
Efter 2 uger har indsamlerne været rundt ved knap 1/4 af de private husstande og virksomheder, og det går rigtig godt.
På denne korte tid er der allerede indsamlet kr. 800.000. Hertil kommer et betydeligt bidrag fra LJM.
…
Indsamlerne oplever at blive rigtig godt modtaget, og at der er stor interesse for projektet, hvilket er utrolig positivt, men det betyder også, at det tager tid at komme rundt.
Såååå hvis du ikke har haft besøg endnu, kommer indsamlerne snart forbi dig også. 😉
Der vil komme løbende opdateringer på indsamlingen på både Facebook og Højmarkweb.dk. Herudover vil der i løbet af kort tid blive sat indsamlingssøjler op ved hhv. hallen og på “Smed Eriksens Plads”, så indsamlingen kan følges her også.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at maile til hojmarksamlingshus@gmail.com
Fra Styregruppen for Projekt Højmark Samlingshus
