Nyt fra byfornyelsesgruppen – asfaltarbejde

Kære borgere

I forbindelse med den nye asfaltbelægning på Adelvej, har vi – efter dialog med kommunen – fået information om at de også vil være med til at højne trafiksikkerheden ved skolen. Det betyder at de med asfaltbelægningen vil etablere en hævet flade imellem skolens indkørsel og Adelvej.

Med venlig hilsen

Byfornyelsesgruppen i Højmark
Byfornyelsesgruppen kan kontaktes via Højmark Kultur- og Fællesskab (Sogneforening)

Byfornyelse og nye tiltag i Højmark

flag ved byport

Byfornyelse og nye tiltag i Højmark

Højmark kultur og fællesskab og byfornyelsesgruppen er gået i gang med de første tiltag som skal gøre Højmark endnu mere skøn at bo i.

Søndag den18 Maj skulle der som bekendt være konfirmation i Højmark, og da kommunen havde påbegyndt udvidelse og forbedring af cykelstien gennembyen, fik vi en lille udfordring mht. til flag langs vejen som der altid plejer at være, da renoveringen var gået ud over vores flagallé, så HKF besluttede at leje små flagstænger til langs vejen. Desuden har det i et stykke tid blevet arbejdet på planlægning af opsætningen at flagstænger tre steder i byen, indfaldsvejene. I løbet at uge 20 gjorde en lille gruppe kæmpe indsats for at få flagstængerne op inden konfirmationen og det lykkes at få dannebrog til at gå til tops. De seks dannebrogsflag ved indfaldsvejene er sponsoreret af www.flagstangsfabrikken.dk

2014-05-26 20.36.20

Et andet tiltag har fundet vej til Højmark. Mandag den 26 var der samlet ca. 20 personer til information om ”Grøn Bande” i Højmark. Højmark kultur og fællesskab og byfornyelsesgruppen havde indbudt alle med interesse. Fritjof fra ”Grøn Bande” i Borris kom for at fortælle om konceptet og sammenholdet. Hensigten at skabe et fællesskab omkring at vedligeholdelse af forskellige grønne områder i Højmark og gøre byen endnu smukkere. Efter kaffen og en masse snak gik turen hen til den grønne bandes container for at se på de nyindkøbte maskiner der skal gøre opgaverne lidt lettere.  Hvis flere har lyst til at blive en del af Højmarks ”Grønne Bande” kan man kontakte Lindy Thomsen på 30 55 52 67 som er kontaktperson.

Hjælp os med at holde øje !!!!!!

SPRITFLASKER OG GLASSKÅR FUNDET PÅ BØRNEHUSETS LEGEPLADS

Efter at der i den forgangne uge er fundet både glasskår og spritflasker, som har været forsøgt afbrændt på Børnehusets legeplads – nærmere forhindringsbanen bag cykelskuret, vil vi gerne fra personalets og bestyrelsens side opfordre til, at vi alle prøver at holde lidt øje med, hvad der sker i sognet.
Desværre var der en af børnene i Børnehuset, som skar sig på glasset, men tænk hvad der kunne være sket, hvis børnene havde fået åbnet spritflaskerne.
Vi vil ligeledes gerne, at man, hvis man færdes på Børnehusets område, respekterer at opholdet udelukkende er betinget af at man passer på de ting/redskaber der tilhører Børnehuset.
Har du set noget i den forgangne uge eller skulle du senere få øje på noget, så må du meget gerne rette henvendelse til Børnehuset, tlf. 97343271.
Vi håber på alles forståelse angående denne henvendelse/opfordring.

Med venlig hilsen
Personalet samt forældrebestyrelsen ved Højmark Børnehus
På bestyrelsens vegne
Sanne Vendelbo Andersen

 

Mail fra Højmark Nyt

Vidste du, at man kan få en mail, når der sker noget i Højmark? Der er allerede mere end 80 familier tilmeldt listen, og du er velkommen til at være med. Send en mail til hojmark.nyt@gmail.com og fortæl, at du gerne vil på listen. Så har du straks nemmere ved at følge med i stort og småt i Højmark.

Vi lægger stor vægt på fortrolighed, så din mailadresse vil ikke blive kendt af uvedkommende, heller ikke de øvrige abonnenter.